Mellem juni 2005 og august 2006 omsatte en australsk ejendomsudvikler ved navn Harry Kakavas omtrent 1,5 milliarder australske dollar i indsatser gennem baccaratbordene på Crown Casino i Melbourne. Det tal er ingen skrivefejl. På 14 måneder oversteg hans samlede indsatte beløb BNP for adskillige små nationer. Han tabte netto 20,5 millioner dollar på den omsætning. Derefter sagsøgte han Crown Resorts og hævdede, at kasinoet havde udnyttet en kendt spilleafhængighed. I 2013 dømte Australiens højesteret enstemmigt mod ham. Sagen etablerede det vigtigste retlige præcedens i moderne kasinoret.
Kakavas opbyggede sin formue inden for ejendomsudvikling på Gold Coast under det australske ejendomsboom i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Han var en højprofileret udvikler med smag for luksusbiler, privatfly og baccarat med høje indsatser. Han var også tidligere blevet diagnosticeret som patologisk spiller og var tidligere blevet udelukket fra Crown Casino under Victorias spillelovgivning. Forbuddet blev senere ophævet på hans egen anmodning, og Crown bød ham velkommen tilbage som VIP.
Da han først var tilbage, behandlede kasinoet ham som royalitet. Crown sendte sit privatfly for at flyve ham fra Gold Coast til Melbourne. Han modtog kontante tilbagebetalinger på op til 5 procent på sine tab, gratis luksussuiter, fin gastronomi og personlige værter. Crown gav ham et privat spillerum. Han spillede baccarat med indsatser, der ofte nåede 300 000 dollar pr. hånd. Ved sit største enkelte besøg oversteg hans omsætning 165 millioner dollar på få dage.
Øv denne strategi
Øv det, du har lært, med en velkomstbonus på Op til $10.000 + 200 gratis spins.
Tallet på 1,5 milliarder dollar, der præger sagens overskrifter, er bruttoomsætning, ikke nettotab. I baccarat cirkulerer de samme penge dusinvis eller hundredvis af gange over bordet i en lang session. Hans faktiske nettotab til Crown var omtrent 20,5 millioner dollar. Det er stadig et af de største dokumenterede tab af en enkelt spiller i australsk historie, men omsætningstallet er det, der gjorde sagen verdensberømt.
I 2007 sagsøgte Kakavas Crown ved Victorias højesteret. Hans kerneargument: Crown kendte til hans tidligere diagnose som patologisk spiller, kendte til hans tidligere forbud og brugte rovgriske lokkemidler (jetten, tilbagebetalingerne, det private rum) til at lokke ham til væddemål, som han psykologisk ikke kunne afslå. Han bad om de 20,5 millioner tilbage, plus erstatning.
Han tabte i højesteret. Han tabte i appel. I 2013 dømte Australiens højesteret, landets højeste domstol, enstemmigt mod ham i Kakavas v Crown Melbourne Limited. Domstolen accepterede, at Kakavas havde et spilleproblem. Den fastslog, at denne kendsgerning alene ikke skabte en omsorgspligt for kasinoet. For at vinde skulle Kakavas have bevist, at Crown bevidst udnyttede en kendt svækkelse, der forhindrede ham i at træffe rationelle beslutninger. Domstolen fandt, at beviserne ikke understøttede det. Han var en sofistikeret forretningsmand, sagde domstolen, der valgte at spille.
Kakavas-afgørelsen er nu den førende autoritet om kasinoansvar i Australien og citeres ofte i lignende sager internationalt. Det betyder reelt, at kasinoer kan byde højrullere med spilleproblemer velkommen, forkæle dem aggressivt og acceptere deres tab uden retlig eksponering for selve afhængigheden, så længe spilleren bevarer tilsyneladende beslutningsevne. Flere lignende retssager i USA og Storbritannien har siden givet lignende resultater.
Lektionen for enhver kasinospillere er ubehagelig, men klar. Retssystemet vil ikke redde dig fra dine egne væddemål. Selvudelukkelsesprogrammer, indbetalingsgrænser og selvpålagte forbud er de eneste håndhævelige beskyttelser. Hvis du fjerner dit eget forbud, er kasinoet ikke juridisk forpligtet til at afvise dig. Harry Kakavas fjernede sit Crown-forbud, tabte 20,5 millioner dollar og tabte retssagen. Domstolens budskab var i bund og grund, at kasinoet ikke er din terapeut. Bankrollstyring er dit eget ansvar.